Det var Quick Releases aften
82-årige Sven Christensen havde en skøn aften på Täby, da Quick Release vandt en meget overraskende sejr for Sara Slott.

Quick Release og Sara Slot gør det enkelt. Foto: Stefan Olsson/ Svensk Galop.
Det var årets første sejr til den syvårige hingst, og det var også hestens første start på Täby. Som sædvanlig tog Quick Release føringen i det 1.600 meter lange løb, hvor han fik et roligt løb uden udfordringer fra modstanderne.
Ind på opløbet blev han mindet om opgaven, og så holdt han god fart til mål. Gulapa/ Elione Shaves kom tættest på vinderen, der fik 70.000 svenske kroner i førstepræmie.

Quick Release – med sit norske hovedlag – og en strålende glad Sara Slot. Foto: Stefan Olsson/ Svensk Galop.
Tredjeplads til Madame Epsprit
I aftens sidste hovedløb, Nordic Champion Series Stayers, var Madame Esprit/ Carlos Lopez hele tiden med fremme, hvor træner Søren Jensens Bacchus/ Manuel Martinez førte foran Mikkelangelo (Most Welcome), som siden viste sig at være rigtig stærk i dag under Fredrik Johansson. Helle Christensen-trænede Madame Esprit kæmpede, men det kunne ikke blive til mere end tredjepladsen bag Lucky Lad/ Oliver Wilson.
Mikkelangelo fik 125.000 svenske kroner i førstepræmie, mens der var 30.000 svenske kroner til Madame Esprit.
.jpg)
Mikkelangelo vinder med Fredrik Johansson. Foto: Stefan Olsson/ Svensk Galopp.









