Jeppe Juel på vej mod første championat
Alt peger nu, at Jeppe Juel om under fem måneder kan titulere sig som ny championtræner i Aalborg. I givet fald for første gang.

Sultan CN OG Jeppe Juel . Foto: Ole Hindby.
Jeppe Juel udbyggede føringen med først Bo Westergaard-trænede Boheme B R (Rotation), som aflagde maidenstitlen, og dernæst med egentrænede Sultan C N (Axwill). Sidstnævnte gjorde debut i Jeppe Juels træning. Herlig begyndelse.

Shadow Tinghøj gav Knud Mønster en af aftens tre sejre. Foto: Ole Hindby.
Knud Mønster blev topscorer med tre vindere. Vandt med de to Jan Friis-trænede Safari K (Ens Snapshot) og Shadow Tinghøj (Dream Vacation). Plus til Safari K, som gjorde meget af løbet udvendigt og tilmed havde kræfter i behold, siger Knud Mønster.
Skive-træneren sejrede også med Our Girl (Carmody Lobell), og den gjorde det også godt. Har haft topform i længere tid, fortæller Knud Mønster på vejen, hjem til det nordvestjyske.

Arc de Triomphe og Birger Jørgensen. Foto: Ole Hindby.
Morten Friis bedyrede udstyrsændringer på Arc de Triompe (Liverman Hanover) her på Trav óg Galop i morges, og det virkede. Teamet John og Morten Friis andelshest Arc de Triomphe vandt for Birger Jørgensen foran Ravanelli, som var klart godkendt for Flemming Jensen efter galop.

Hairspray og Flemming Jensen. Foto: Ole Hindby.
Flemming Jensen havde forinden sejret med Hairspay (Broadway Hall ), og det blev også lokal trænersejr, da Henrik Lønborg førte Space Bee (Chipmate) til sejr for Bent Ole Pedersen.
Hjemmeholdet fik også sejr med Homand for Michael Thomsen på en aften, hvor der også kom en sjælden sejr til Billund i Nordjylland, da den tidligere professionelle træner Rene Feltheim sejrede med egentrænede Action Scott (Shane Scottseth).









